Loppemarkedslækkerier

Normalt er jeg ikke til loppemarkeder, fordi jeg synes ting derfra er for gamle og lugter for gammelt og desuden finder jeg det lettere angstprovokerende at skulle stå og prutte om priser med vildtfremmede. Men hvis der er tale om møbler, kan man nok finde mange lækkerier – især hvis man kan lide den varme, som teak tilfører et hjem.

I dag fandt Thomas en stor hal på Aldersrosgade, der var propfyldt med lækkerier. Meget brunt, men ikke specielt lugtende – derimod en masse designkram og cool stuff. Det er et søskendepar der ejer foretagendet, og de har styr på deres kram. Priserne er også lidt derefter, men så er tingene også rimelig nænsomt udvalgt af pro loppehajer. Forelskede mig i et kæmpestort vitrineskab med skuffedarium, og min ven forelskede sig i de her lækre vaser, der samlet koster mindre en en freaking Lyngbyvase.

Må overveje at bolig-loppe noget mere, især fordi jeg leder efter køkkenrulleholder, saltkar, væghængt vægt og kaffefilterholder til la cuisina Mettisma. I gamle dage havde de jo ikke så meget plads i sådan nogle små københavnerlejligheder. Så hvis man skuer lidt tilbage i tiden rent designmæssigt, er der garanteret en masse godt kram til sådan et lille arbejderkøkken som mit. Måske jeg finder et yndigt lille bord til morgenkaffen?

Skærmbillede 2014-03-02 kl. 16.00.33

El classico

Jeg hader at indrømme det, men min cykel er blevet stjålet. Jeg er af den klare overbevisning, at sådan noget overvejende betyder sløseri fra ejerens side. Altså, hvis cyklen står et sikkert sted og er forsvarligt låst, så sker det ikke. Men det skete altså for mig udenfor Netto på Nørrebrogade. Sløseri var det ikke, selv om stedet godt nok er rimelig eksponeret. Nok noget med at en lækker fuchsia farve gør det svært at holde snitterne fra den? Men jeg holder stadig øje med dba.dk. Den kan nemlig sagtens sælges til en fin pris, hvis ikke den er på vej til Østeuropa? Desværre fandtes min fuchsia model ikke længere hos forhandleren, og jeg kan simpelthen ikke holde offentlig transport ud. I morges måtte jeg vente i 800 år og lade 2 busser køre videre, fordi de var overfyldte. Derfor handlede jeg på en tanke, som jeg fik om en bestemt cykel i fredags, og den kan jeg så hente i morgen. Sig hej til min nye cykel. Den er ikke specielt raceragtig, men en helt enkel, no bullshit classico på den lækre måde. Jeg kunne spotte en trend i cykelbutikken, hvor der var en hel masse unikke cykler i alle regnbuens farver. Endda en serie af Kildemoes modecykler med røde polkaprikker. Som om en cykel er en måde at udtrykke sig selv på. Men jeg har jo været der med min skønne fuchsia cykel, som altså blev neglet. Denne gang har jeg så valgt en meget mere afdæmpet model. Men med en fræk rød lås viklet rundt om, så den ikke helt forsvinder i det anonyme hav af sorte cykler i det københavnske. Og jeg har allerede en rigtig god fornemmelse af at cyklen bliver min nye tro følgesvend.

raleigh

 

Shapewear

I dag var jeg helt impulsivt i Magasin med min veninde, der er kendt som storshopperen over dem alle. Altså i kyndigt shoppeselskab, idet jeg selv er helt ude af shoppeform pga. SU og iværksætter-økonomi og manglende tid, fordi jeg har siddet med hovedet i et Word-dokument de seneste 3 måneder. “Mød mig i køen til prøverummet i lingeriafdelingen”, lød SMS-meldingen fra veninden. Som sagt, så gjort. Hun skulle købe noget shapewear til at holde formerne på plads under nytårs-outfittet. Og lige pludselig, før jeg vidste af det, stod jeg selv inde i prøverummet med en masse shapewear og svedte helt vildt meget og fik røde, klaustrofobiske angst-pletter på halsen og på brystet over tanken om, hvordan jeg helt alene nogensinde skulle kunne være i stand til at skrælle skidtet af. Tre måneders specialeskrivning har helt klart gjort noget ved mit legeme, som shapewear med et trylleslag vil kunne rette op på. Det viste sig, at der stod en masse damer i diverse køer rundt omkring, med shapewear under armen. Også de slanke damer. Det er kvindens fordel, at vi kan snyde os til et helt andet udseende. Med makeup og nu med shapewear. Der findes både det mere sexede shapewear, men også det hudfarvede, og versioner, der ligner bryderdragter. Og så kan man i øvrigt også købe højtaljede shape-underhylere og shape-strømpebukser til den tredobbelte pris, fordi tekstilerne lover mirakler. Så meget for kvinderollen anno 2012. Der må egentlig findes en hel masse skuffede mænd i det ganske land, der tager en kvinde med hjem for at opdage, at hun ikke bare trækker tøjet koket af – men bringer uanede kræfter i spil for at flå skidtet af, for så at vise, hvad der rent faktisk gemmer sig bag det stramt spændte sorte nylonstof. Men hvad skal man dog vælge? At man skal udføre “prøver-at-få-shapewearet-af-dansen” overfor intetanende ungersvend, eller om man for at undgå denne situation vælger at gå alene hjem og dermed lider shapewear-døden, fordi man ikke selv magter at få det af? Jeg endte nu alligevel med at shoppe et lidt frækt udseende sort sæt, som jeg skal mase mig ned i under min asymmetriske nytårskjole. Og så får jeg dælme nogle sexede kurver. Håber jeg kan få det af, når jeg kommer hjem igen om natten – fordi man får altså også sådan nogle blege spaghettiarme af intensivt at skrive speciale i 3 måneder.

Et sandt loppecirkus

Var i øvrigt på loppemarked i dag. Ved Svanemøllen St. Som loppe. Eller så da som sådan en type, der står ved en bod og krejler. Sammen med en veninde, hendes kæreste (som havde mere kram end os andre) og så hendes veninde. For det første havde jeg ikke prøvet at stå ved en bod før, og for det andet kendte jeg kun min veninde af vores lille forsamling. Så var lidt tænksom i går. Men det var dælme sjovt. Omend mine arme er dobbelt så lange i dag, og mine små udpinte fødder værker som ind i helvede. Havde undervurderet mængden af ragelse, jeg havde oppe på loftet. Men ned kom det hele. Efter en grundig razzia. Og til al held mødte jeg min anden venindes kæreste (som i bil skulle fragte tingene for mig) nede på vejen i går eftermiddag, så jeg fik tingene bugseret ind i bilen inden den første regndråbe kom. Og sikke et held, for min oprindelige plan var ellers at stable loppe-ragelset sammen nede i kælderrummet. Som blev oversvømmet ved 22-tiden. Men så var sagerne jo i sikkerhed ovre i bilen. Og i dag har det været strålende sol og lummer-varmt hele dagen. Og vi loppede løs. Meget sjovt og hyggeligt at stå og peoplewatche, smalltalke og drikke cafe latte fra 7/11. Og prutte. Om priserne, altså. Der kom en sand tsunami af mennesker – især om formiddagen – det tyndede ud om eftermiddagen, så vi blev nødt til at sætte priserne ned, når en velvillig sjæl indvilligede i at købe noget. Der er vist ikke noget marked for lune plaider om sommeren. Men fik da delt rundhåndet ud af indiske stoffer, puder, boligblade, bøger og tallerkner – og så mit store, hvide sofabord. Samlet fik jeg 1700 kroner ind i kassen, men der skulle også gå lidt til leje af selve boden, så summen blev 1500 kroner. Og jeg er nu fri for cirka halvdelen af mit ragelse. Mm, zen. Og jeg har fået en masse sol og en på opleveren. Og vi nåede lige akkurat at få pakket det hele i bilen og smækket døren i, da dagens allerførste regndråbe ramte. Held i held. Hele to gange. Ligner mig slet ikke. Tror dælme ikke, det er sidste gang, jeg lejer en bod på loppemarked.

Lidt netshopping

Så var jeg lige en tur på posthuset for at hente nogle indkøb foretaget på nettet. Min fine wallsticker er kommet hjem – den vil bare passe den tomme væg i stuen så godt! Dog vil jeg nu stadig se, om jeg kan få et hvidt lærred som baggrund – så hele arrangementet kan flyttes, hvis behovet skulle opstå.

Og det lille billede forestiller så så lidt netshopping, en fin kjole fra Edie’s Eyes, der endda er nedsat yderligere – måtte lige prøve at købe noget modebloggeropstartet design – og så endda til ganske fornuftige priser! Og så sidder den godt!

Desuden fik jeg også en bogpakke fra Gyldendal med posten i dag. Som et led af deres #fredagsbog kampagne på Twitter, fik jeg tilsendt denneher bog – efter at jeg havde tweetet Csikszentsmihalyi som min #fredagsbog. Redaktøren må have syntes, det var lidt synd for mig. Sjovt. Omend min nye bog lidt ironisk handler om det at få et barn. Mig? Jo, måske faktuelt set, men… Jeg glæder mig i hvert fald til at læse den, den trækker lidt mere end eksamenslæsningen! Nej, nu er der altså sofatid til mig… vi ses!

Udsalgsshopping

Det der udsalg slår mig langsomt ihjel. Normalt er jeg overhovedet ikke til udsalg, fordi jeg altid synes, det er de uhumske ting, der bliver budt billigt til salg – og som er blevet gennemgramset af alt for mange hungrende udsalgsshoppere. Men i år skulle det være anderledes. Julen blev brugt til benhård research med diverse magasiner, netbutikker og milliarder af modeblogs. Og efter at have givet mit klædeskab et grundigt gennemsyn, og konstateret, at der hænger alt for mange billige, ubrugelige klude – har jeg bestemt mig for, at jeg er for gammel til alt det Vero Moda, H&M og Vila. Nu skal der lidt kvalitet ind i garderoben. Og det er så mantraet for udsalgsshoppingen. I dag fik jeg gaflet nogle gode sager, gaver til mig selv, naturligvis – og så en dims, der allermest er for sjov, når den er nedsat med 40% må man godt! Måske man skulle lege lidt modeblogger for en stund?


Malene Birger top. Til nytårsaften, sammen med blazer og læderleggins. Yum.


Haft en crush på disseher BilliBi støvletter meget længe. Nu er de mine!


Lidt for sjov – alle render jo rundt med pelshuer, så vil jeg også!

Mulberry Daria Mini Messenger Bag

Min nye iPhone 4 har været en noget pebret investering… så mon ikke kun det allerbedste og ypperligste er godt nok til damen? Og jeg har fundet noget, der taler for det. Damn, den her har fuldstændig invaderet mit “må-eje-center” i hjernen. På min ønskeliste stod der godtnok en “jakke” til telefonen – og jeg fik også en vældig fin en i julegave. Sort med blå stiklinger, meget hi-tech og stilet. Men den her fra Mulberry, udviklet i samarbejde med Apple… den er bare så lækker og piget. Så feminin. Luksuriøs, oser af klasse. Og så er der jo også den lille detalje, at den koster 6 gange så meget som min nye jakke… men den er satme læxo. Hvor jeg dog hader, at Apple (og Mulberry) i den grad kan manipulere med mig. Må eje!

De fineste små ure fra Pandora

Note to self: Disseher fine ure, som man kan vikle en ekstra gang om håndleddet, skal jeg have mine små, fedtede fingre i. De er ikke vildt dyre, koster omkring 1300,- per styk. Vil allerhelst have modellen i sort og sølv, da jeg allerede har et guld-ur. Men begge modeller måtte da meget gerne havne i mit smykkeskrin. Elsker det lidt rå look, og det, at de kan bæres som smykker i sig selv. De er fra Pandoras Black Crown Diamond kollektion.

Pensionistdemonstration

Føler mig seriøst som et helt alderdomshjem. Er ret smadret efter en tur til Fredericia og hjem igen. I embeds medfør var jeg nemlig til en demonstration sammen med næsten 200 døve pensionister. Og det var åbenbart mere fysisk udmattende end jeg lige havde regnet med. Men ikke desto mindre var det en god dag – hvor er gamle døve mennesker altså bare så søde, rare og nuttede. Livlige og glade. Og så er der bare ingen problemer for deres sociale liv, at hørelsen svigter – for den har jo sådan set aldrig været der. Ville gerne have dem som reservebedsteforældre hver og en. Det hele var bare et virvar af hej hej og hvordan går det med dig og kram ud til alle sider. Noget af det helt særlige ved døveverdenen er nemlig, at alle kender alle. Og når man så lige er 80, så er ens grene vidtforankrede rundt omkring. Man er i familie med en eller anden, man er gift med en eller anden, eller har været gift med en eller anden, eller ens søskende har været det, ens børn… whatsoever. Solidariske er døve i hvert fald. Det var sådan set mest de stærke døve, der demonstrerede. De døve, der virkelig har brug for hjælp fra ældrevejlederne, er jo dem, der netop ikke har kunnet komme. For det er jo desværre sådan, at det er de færreste af omgivelserne, der kan tegnsprog, og det forhindrer så de mindre ressourcestærke døve i kontakten til andre end døve. Bare noget så basalt som at modtage et besøg af hjemmehjælpen… Håber, der kommer lidt effekt fra demonstrationen. Og nu ligger jeg bare brak på sofaen. Til trods for mine 26 år. Akkeja!

Shopping i Reykjavik

Reykjavik består, så vidt jeg har set, af en hovedshoppinggade, Laugavegur, og så en mindre en, der hedder Skolavördustigur. Desværre nåede vi ikke den store omgang shopping, hvilket lige nu stikker mig en smule i hjertet, for der var virkelig mange spændende små shops og cafeer med de fedeste indretninger. De små kaffibarinn’er var ganske gennemførte på en ikke-BoBedre-agtig måde. Man kunne se, at ejerne havde lagt hjerte og kreativitet i indretningen frem for at kaste en bunke penge efter enelleranden hotshot indretningsarkitekt. Men lidt fik jeg da shoppet. Må lige flashe min nye 2009-dagkalender, der indeholder en masse spændende og småskæve illustrationer. Kalenderen hedder Crackpot, og den er egentlig tysk, men en af illustratorerne, en af mine min yndlings i kalenderen, er islænding. Kalenderen bliver så fin på mit skrivebord, med en ny, speciel og nogle gange lidt dyster illustration for hver uge – tjek selv et par ud: