Tolketids sociale intranet

Her til aften har jeg catchet op med private mails og fået tilmeldt mig et temmelig spændende K-forum arrangement omkring hvordan man gør virksomhedens intranet socialt og levende. Det er noget, jeg fra dag 1 har arbejdet bevidst med i det firma jeg arbejder for, Tolketid, der leverer tegnsprogstolkning specielt til uddannelsessektoren, hvis nogen skulle være i tvivl. Og jeg synes faktisk, at det er lykkedes os meget godt at skabe en positiv, virtuel kultur, hvor vores tegnsprogstolke kan finde et fællesskab, selv om tolkearbejdet af natur er “ensomt”, da tegnsprogstolke ofte er ude i marken og tolke alene uden kolleger, idet det langt fra er alle opgaver, der er to-tolkeopgaver. Men kollegerne er ikke længere end et klik væk. På vores intranet kan man microblogge om alting i ord og billeder, dele links, viden og informationer, kommentere, diskutere, stemme, hente dokumenter, nyhedsbreve, orientering fra ledelsen og hvad der nu er at hente. Vores fælles arbejde på intranettet er præget af co-creation og den pionérånd, som arbejdet et helt nyt firma ofte har. Indholdet på vores intranet kan både være dyb seriøsitet og fjollet spas, som giver alle et smil på læben i arbejdsdagen, når der er tid til en lille mobil pause. Nu glæder jeg mig til at tage et lille kursus i selvsamme emne for at se, om jeg fra andre IT systemer eller virksomheder med mange flere medarbejdere, kan hente yderligere inspiration til at styrke vores virtuelle kultur og skabe et solidt forum, der aktivt bliver brugt hver dag, og hvor fagligheden og den kollegiale sparring altid lige er ved hånden.

I went to the dark side

Her forleden bestilte jeg dælme to PC’ere til arbejdet. De er nu på vej. Kulminationen af længere tids overvejelser omkring at skifte til den mørke side. Fra Mac til PC. Mine overvejelser startede, da jeg skrev speciale. Der kunne jeg mærke det. At det faktisk var mere effektivt at arbejde på en PC. Jeg tastaturerede løs og specialet tog sin form, mens min underbevidsthed prøvede at fortælle mig, at jeg et eller andet sted kunne lide at arbejde med en PC. Nu handler det jo naturligvis også om hvilke programmer, der er ens bedste venner, når man arbejder. Mine arbejdsopgavers natur er Word og Excel – til dels også PowerPoint, når det handler om præsentationer. Og disse Microsoft-baserede programmer tager sig elendigt ud på Apple. Klart nok, når Microsoft egentlig ikke kan lide Apple. På arvefjende-måden. Havde en lille snak med en af de andre på N26 i dag om at det nok var noget med, at de kreative kunne lide at scrolle rundt med musen på en iMac. Mens arbejdshestene foretrak at hamre derudaf på en gedigen PC, der ikke just gør sig til rent skønmæssigt, men som er funktionel ud til fingerspidserne. Nå, men nu glæder jeg mig til at arbejde med mit nye arbejdsredskab. Skal endda se på hvordan vi kan integrere forskellige professionelle Microsoft baserede platforme med hinanden. Uha. Så det er derude hvor jeg er nu. Hjemme sværger jeg stadig til min 4 år gamle 15″ MacBook Pro, der stadig er topfunktionel og lækker-lækker. Og jeg er også stadig BFF med min iPad og iPhone, som simpelthen er revolutionerende produkter… men angående det at være produktiv, der er jeg dælme gået over til den mørke side. Gad vide om det ender med, at jeg skiller mig af med alle Apple-produkterne, mens tid endnu er? Måske før de rasler i værdi, fordi flere tænker som mig? Måske fordi karismatiske Jobs har stillet træskoene og arvtageren ikke er fundet? Måske som forbrugernes boykot af Apples forretningsmodel, der dybest set handler om at få os til at punge mest muligt ud?

Lad os nu se.

Livslinje til omverdenen

Nogle gange bliver jeg dælme lidt skræmt at mit forhold til min iPhone. I går aftes opdagede jeg først gennem Facebook på dyret, at der var en masse halløj med fodbold. Vist noget med Barcelona, Messi og sådan noget… udelukkende pga. en masse ophedede kommentarer fra diverse mandspersoner i min vennekreds. Og mit fjernsyn er jo ellers sådan omtrent hermetisk slukket. I morges fandt jeg via. billeder på Instagram, at det rent faktisk sneede udenfor – så jeg var slet ikke overrasket, da jeg rullede gardinet op. Voila, sne! Og her for en lille times tid siden kunne jeg triumferende skrive “Annuntio vobis gaudium magnum! Habemus Papam!” på Facebook, fordi DR’s fine nyheds-app (ah, endelig lidt nytte for licenspengene) fortalte mig, at  kardinalerne ikke længere kunne klare sig uden deres iPhones (citat tyvstjålet fra Twitter) og at der strømmede hvid røg ud fra Det Sixtinske Kapel. Hvor ville jeg dog være afsondret fra omverdenen uden den lille skærm – som faktisk gør, at jeg meget sjældent klapper min bærbare op, når jeg kommer hjem efter en hel dags intensiv stirren på den store skærm på arbejde.

That is E-business!

I dag har jeg simpelthen siddet og stornydt at få lov til at sidde på min flade r… mens efterårsvejret har raset udenfor og jeg har kunnet drikke kaffe og stikke snablen dybt ned i specialet.

Jo mere jeg arbejder med mit speciale, jo mere finder jeg ud af, hvor meget jeg interesserer mig for IT iværksætteri og enterpreneurship – lysten til at forandre verden og gøre dagligdagen lettere på måder, vi end ikke havde drømt om for bare fem år siden.

Så her ved slutningen af min uddannelse kan jeg se de fantastiske perspektiver i at være Cand. IT i -business. Lad mig fortælle.

Jeg glemmer ikke den dag engang i 1987, hvor min bedste ven Thomas og jeg sad i skolen og klippede små maskiner ud af papir, som kunne vise TV, små mobile enheder – vi fantaserede endda om at eje armbåndsure, der kunne vise film, så vi kunne slippe for den kedelige klasseundervisning.

Det hele er nu en realitet. Behøver jeg så lige at sige, at revolutionen kom med noget, der starter med i… I har allerede gættet det, og vi kunne se det komme dengang i 1987. I dag er alle iDimserne en realitet, og det, at man har en fjerner i lommestørrelse er ikke længere en abstrakt fremtidsvision.

Og i dag har vi meget mere!

Nu er det ikke ualmindeligt, at knægte (hm, hvor bliver pigerne egentlig af?) der ikke engang var født i 1987 i dag har rullet virksomheder ud, der tager hånd om alle mulige og umulige dagligdagsbehov.

Fantastisk at sidde midt i paradigmeskiftet og se det hele ske fra første parket.

Jeg har selv kendskab til masser af problemer, der endnu ikke er løst – og har da også taget et par små initiativer, mens jeg rigtig studerer fænomenet i behørig afstand og nyder at nogle af mine genvordigheder som døv er fjernet – fx har jeg i dag knævret løs i telefon med en investor (specialeinterview) via videotolkning der er realiseret gennem en danskstiftet tjeneste.

Det bliver spændende at se den endelige form af mit speciale. Jeg kan forsvare den manglende præcisering med, at jeg arbejder abduktivt og derfor udforsker potentialet frem for det, der er, eller det, der var. Ligesom Thomas og jeg gjorde dengang i 1987 og som Steve Jobs og co. realiserede små 21 år efter.

Alle medierne taler om at “X virksomhed vil revolutionere den måde, vi “arbejder/socialiserer/lærer/bestiller taxa/pizza/whatever på” og det er denne tankegang jeg gerne vil dykke ned i med Meebook som dansk case.

I morgen har jeg planlagt at tage til Iværk & Vækst messen og få en masse up to date inspiration fra de mest visionære danskere.

Glæder mig!

Hvor tit rydder du op i dine links?

Ikke ret tit, hvis du spørger mig. Jeg har brugt over en time i dag på at rydde op i mine “unsorted bookmarks” på Firefox, og jeg er endnu ikke færdig med at gennemtrawle alle mulige relevante og irrelevante links. Nu er jeg gået i gang med at putte dem i mapper som Studie, Faglige websites, E-learning, Diverse, Shopping… det er meget rart at sætte ting i system og struktur. Kan mærke, at jeg er ved at gøre klar til studiestart den 29. august. Der skulle jeg gerne have orden i alt det, som lige nu ligger lidt hist og pist og flyder. Til den tid har jeg et fint, gennemprøvet system, så jeg nemt og hurtigt kan bruge Internettets fortræffeligheder… tror jeg nok. Har på fornemmelsen, at der garanteret findes et eller andet smart link-delings-program et eller andet sted. Men nævn ikke del.icio.us for mig. Det kan jeg overhovedet ikke arbejde med – og heller ikke det der med wikis. Jeg er vist ved at være lidt eftermiddagstræt nu, så må hellere ud i Hubbens køkken og lave en kop Nescafe – til noget chokolade, så jeg kan holde mig kørende et par timer til på sofaen (ja, sådan en har vi også) inden den står på fødselsdag i aften. Dejligt med noget offline oven på alt det der med online oprydning, organisering og strukturering… som på en eller anden måde næsten er fuldstændig legitime overspringshandlinger inden studiestart.

I love my iPad

Jeg elsker simpelthen bare min iPad. Den har fået status af en art husgud herhjemme i casa Mettisma. Inden jeg købte den, tænkte jeg meget, grundigt og længe over, om den var need to have eller blot nice to have. Jeg er kommet frem til den konklusion, at den helt klart er nice to at have, men den er altså også ret nice. Den bor primært i mit soveværelse som en slags sengebordsbog. Med adgang til hele verden, som man i samme håndevending jo lige kan herske over. Fra sin tablet. Og så er der en anden rar ting ved iPad, og det er, at jeg elsker at ligge længe i sengen efter at jeg er vågnet. Snooze-mester, jæs, det er mig. Men det er jo en frygtelig tidsspilde at bare ligge der og glo. Men med min iPad kan jeg bare puffe et par puder op, og så er jeg i gang med at læse noget studierelevant. I sengen. Og så kan man endda låse dyret, så man kan ligge lodret uden at bevæge en eneste muskel – mens ens øjne arbejder på fuld kraft. Det er da lige mig. Og så er iPadden også god til adspredelse, når jeg vasker op. Opvask er jordens kedeligste beskæftigelse. Men når man kan se TED talks med subtitles, så synes opvasken også at være noget mindre tidsspildeagtigt. Så jeg har et clean og shiny hjem og sover længere ved hjælp af husguden. Har dog ikke haft dyret med en tur i det Mettiske spa- og wellnesscenter endnu. Det tør jeg simpelthen ikke. Og TED talks og wellness i badekar hænger måske heller ikke så godt sammen. Har I andre geniale anvendelsesmuligheder i forbindelse med iPadden?

Say hello to Paloma Picasso II

Jeg var kommet godt i gang med at skrive noget, da UPS-fyren ringede og meddelte, at han stod hjemme hos mig. Og jeg vidste jo godt, hvad han havde til mig – nemlig Paloma Picasso II, som jeg bestilte på nettet her forleden. Så fik rigtig travlt med at suse hjem for at tage imod min fine, fine spritnye iPad 2. Og ja, den hedder Paloma Picasso. Og er føjet til familien MacIntosh, der består af Margot MacIntosh og Michel Angelo MacIntosh. Freakish? Det tror jeg nok. Men hvor føles det fint og rart og dejligt, dybt materialistisk at besidde hele tre skærme, en maxi, en medium og en mini. Paloma bliver super til at stene i sofaen med – men jeg skal lige have fundet ud af, om man overhovedet bør have iPhone apps på ens iPad? Eller om man skal holde sig til de særligt udviklede iPhone apps og så ellers bruge Padden til almindelig browsing og læsning af bøger. Håber, jeg kan få læst rigtig meget på Paloma – synes allerede nu at kunne mærke, at papiret får en ny dimension på Padden. Både aviser, magasiner… og endda blogs. Og mon ikke man kan bruge Paloma som transportabel notesbog… og til film… og til så meget andet. Er der nogen af jer derude, der ellers kan sige noget om, hvad en iPads helt særlige force er?

Jensens Bøfhus – en altid convenient oplevelse

Jeg indrømmer det. Ja, det er faktisk pinligt. Men jeg elsker den mad, man spiser på Jensens Bøfhus. Mm, bøffer. Mm, sovs. Mm, tag-selv-is. Det er billigt, og man kan skovle ekstra kartofler og sovs i sig. Og der er fri salatbar med de lækreste marinerede champignoner. Jeg ved godt, det ikke er særligt hipt at hænge ud på Jensens. Og det er heller ikke på grund af stedets atmosfære, jeg kommer, men på grund af maden. I aften skal jeg fejre opgaveaflevering med en tur på bøfhus og i biografen og se Johnny give den gas som Jack Sparrow i 4’eren. Jeg var blevet tildelt det ansvar at booke bord. Og så fandt jeg endnu en grund til at elske Jensens Bøfhus. Sikke  en convenient, smooth oplevelse at reservere bord online hos dem. Klikke klikke, indtaste oplysninger på den enkleste, pæne, mest overskuelige måde. På under 1 minut fik jeg helt smertefrit reserveret tid til sublim bøfindtagelse. I min begejstring fik jeg også tilmeldt mig deres SMS-nyheder, da jeg føler, de giver mig værdi i forhold til et eller andet tidsspildende nyhedsbrev (laver man egentlig andet end at slette nyhedsbreve?) Hvis min bøf- og ispusher f.eks. udbyder næsten-gratis is via mobilen, er jeg nemlig på pletten. Jeg har ellers altid hadet at skulle reservere bord og lignende, fordi mange restauratører hårdnakket har insisteret på at det skulle gøres telefonisk. Som døv er man jo nødsaget ringe via TDC forsømte barn web FC og det er altid en skrækkelig brugeroplevelse – og oven i bøtten har jeg en fornemmelse af at ikke kun stjæle den stakkels restauratørs tid, men også at skræmme ham eller hende fra vid og sans. Men nu kan jeg observere en tendens til, at man mange steder kan reservere online med få klik – og det næste step er sikkert mobile. Og ved I hvad… jeg elsker det faktisk ret meget. Og nej, jeg har ikke fået en rød reje af Jensens Bøfhus for at tale så pænt om dem. Der er ingen virksomheder, der sender mig noget som helst. Men jeg ville da absolut ikke sige nej tak til noget gratis bøf og is fra dem i bytte for endnu flere pæne ord om dem.

Endomondo

I løbet af juleferien har jeg hentet en masse apps til min iPhone i kategorien wellness og sundhed. Den sjoveste af disseher dimser er helt klart Endomondo. Det er en dims tilhørende geotagging-genren, der kan registrere, hvor man bevæger sig, og hvor hurtigt. Den kan bruges til at måle løbeturen, cykleturen, gåturen – og hvis man er til langrend, så er Endomondo også med på den. Jeg kan stadig huske Rasmus fra min efterskole, der altid, efter at være hjemkommet fra en løbetur, måtte slå kortet op og med en lineal måle, hvor langt han havde løbet. De tider er forbi – og man kan endda gå ind og more sig over, hvem der er i gang med hvad hvornår og ikke mindst hvor. Og billedet til denneher post viser min allerførste Endomondo-session, hvor jeg her forleden spadserede på mine flade konvolutter hele vejen fra outlaw ind til Nørreport. Det var en rask tur – men godt nok en kølig fornøjelse. Du downloader vistnok dimsen her. Hvad er din yndlingsapp for tiden?