Jeg vil gerne sige undskyld til alle dem, jeg forulempede på cykelstien her til morgen, fordi jeg kørte med en gennemsnits-snegle-hastighed på noget omtrent i retning af 10 kilometer i timen. Det var en kamp at komme på arbejde. Det der med vægttræning er noget helt andet end spinning. Det er måske hurtigere at gennemføre, en tre kvarters tid cirka, men jeg måtte altså nærmest kravle ud af badet bagefter. Der var ikke så meget som skyggen af den der good-feel, der opstår efter spinning, et langt og varmt brusebad og måske en tur i saunaen. Åh, mine lår. Åh, mine baller. Jeg kan ikke gennemføre bare det at gå op eller ned af en trappe. Det var så lige dagens piv herfra. Men ved I hvad, jeg er frisk på at træne med vægte under kyndig vejledning to gange om ugen. For den der badevægt hjemme i soveværelset begynder faktisk at kommunikere ting ud, som jeg kan lide at høre.

Jeg føler mig meget dygtig, fordi jeg stort set følger alle de motionsforeskrifter, som Politiken skriver om. Og så endda uden at have læst artiklen før. Yes, I can!

Det er sjovere, når man er i gang, og så gør det et eller andet ved én, når man ved, at der står en og venter klokken 17.

Ja, klokken seks i morges meldte kæresten sig ind – for så ikke at tale om de veninder, jeg har aftalt at træne med.

Det er samtidig en god ide at fortælle venner og kolleger, at man har besluttet sig for at dyrke mere motion, for så er der flere, der kan spørge til, hvordan det går.

Man kan også blogge om det!

Hvis man for eksempel går i fitnesscenter, er det en god ide at prøve hold, i stedet for at træde i en maskine.

Hvem sagde spinning?

Det er vigtigt at skrive sig bag øret, at en ny motionsform kan tage hårdt på kroppen. Derfor anbefaler Morten Zacho, at hver motionsform, man prøver af, får fire ugers prøvetid, før den bliver skrottet.

Jeg sagde tre uger, men… okay!

Så kom knægten med til morgenspinning her i dag inden fanden fik sko på. Det var hans anden gang. Første gang han var med, var han ved at dø efter 15 minutter – og så kom det rimelig arrigt fra ham: Jeg hader hende! (instruktøren) og så derefter: Jeg hader dig! (mig) … og efter 45 minutter var han rimelig færdig at se på. Men det første han så sagde efter timen var: Jeg vil igen! Som sagt, så gjort. Vi tog en semi-romantisk og i hvert fald meget tidlig spinning-lesson her til morgen. Det er noget ømt over at træne med sin kæreste. Og denne gang var han forberedt, så han ikke blev nødt til at gå ned og slå instruktøren ihjel. Eller noget. Nu har han så lige investeret i et funklende nyt FitnessDK kort – og næste gang er det nok mig, han river rundt med – ovre i den der skrækindjagende afdeling, hvor mænd spankulerer rundt og flytter rundt på store vægte. Hmm. Men det kræver jo nok lidt muskelmasse, før jeg er i stand til at slå nogen ihjel.

Så har jeg lige været til en omgang formiddags-spinning. Af alle de FitnessDK centre i København jeg har frekventeret, synes jeg absolut at omklædningsrummet i Sydhavn er det behageligste. Her kan man nærmest hænge ud. Gulvvarme, behagelig lugt, levende lys på gulvet, rigeligt og dejligt varmt vand, tv og ikke alt for mange mennesker. Det er næsten wellness, og det kan vi lide – især på en rolig lørdag!